Astrologi

Er der mere mellem himmel og jord... ?

Astrologisk sjælslæsning - 90 minutter 

Ved personligt fremmøde eller online møde


Jeg kan på det varmeste anbefale en astrologisk sjælslæsning hos Freiiya. Allerede da vi starter, mærker jeg hendes passion for det hun laver. Hver eneste ting hun sagde var spot on, uanset hvilket emne vi kom ind på. Der var en stor forskel fra andre astrologiske læsninger jeg har fået! Denne læsning vækkede noget dybt i mine celler, og en dybere forståelse for mit horoskop end jeg nogensinde har haft. Måden hun kunne sætte alting i sammenhæng, og den transmission der kom igennem hende, var meget transformerende for mig. At mærke hvor meget hun brænder for dette arbejde og denne session, gjorde at jeg følte mig dybt set og inspireret. Det føles ikke bare som en session – hendes hjerte og sjæl er ALL IN. Jeg følte mig så empowered efter min session, og gik derfra med en meget større forståelse for de emner jeg kom med. Det er ikke sidste gang jeg får en session hos hende. Af hjertet tak!

~ Shikoba Sommer



De fleste mennesker kender deres stjernetegn, og omtaler sig selv som ex. "jeg er vædder...", hvis de er født imellem den 21. marts og 20. april, som jeg selv. Men dette udsagn fortæller kun hvilket tegn solen stod i, da vi blev født. Mange har svært ved at genkende sig selv i dette stjerntegn, og finder derfor astrologi overfladisk eller alt for genereliserende. Og dertil kommer også den personlige overbevisning om, hvorvidt vores fødselshoroskop og stjernetegn virkelig kan fortælle noget om hvem vi er, eller om det blot er underholdende gammel overtro?!


For mig har det været en personlig interesse og tiltagende passion i mange år, at dykke ned i astrolgien og klart opleve sammenhænge imellem planeternes positioner i det ydre rum og vi menneskers sykrone følelsesmæssige oplevelse på jorden. As above, so belove - som man siger. 


Da jeg blev bekendt med Shamanic Astrology, mødte jeg en helt anden måde at fortolke planeternes positioner på end hidtil, og en helt ny dimension af den astrologiske forståelse åbnede sig for mig. Denne måde at fortolke et fødselshoroskop på, går fuldstændig i tråd med mine spirituelle overbevisninger og mine metoder som lifecoach, spirituel mentor og healer. Alt gik pludselig op i en højere enhed, og jeg kunne begynde at bruge det som et aktivt redskab i mine sessioner med klienter. Jeg kalder det en astrologisk sjælslæsning, fordi jeg med udgangspunkt i mine klienters fødselshoroskop, oplever at åbne clairvoyant op til en højere bevidsthed, hvorfra jeg klart kan læse den enkelte sjæls blueprint for dette liv.


Månen fortæller noget om, hvad man er kommet ind i dette liv med, og hvad man har lært at mestre i sine tidligere liv. Dette opleves derfor i barndommen og de unge år, oftest som vores hjemmebane og tryghedszone. Det ville derfor være meget mere rammende, at kalde dette for sit stjernetegn, istedet for at henvise til solen. Solen er vores brændstof, og soltegnet siger blot noget om, hvilken type brændstof vi bruger. Min måne står ex. i skorpionen, og genspejler meget mere præcist min tidlige kerne som stille, mystisk og dybtfølende, fremfor den frembrusende vædder, som først begyndte at komme til udtryk i mig senere i livet. 


Ascendanten fortæller noget om hvilken livsskole, vi har valgt at udforske i denne inkarnation. Dette vil oftest ligge udenfor vores comfortzone, og være noget der kræver personlig udvikling og indre fokus at udvikle. Der kommer et tidspunkt midt i livet, hvor vi skal løsrive os fra trygheden i vores velkendte måne og begynde at udvikle vores primære ståsted i ascendanten i stedet for. Mange mennesker kæmper med en usund tilknytning til deres måne, fordi det er velkendt og trygt. Men hvis vi ikke selv formår at løsrive os fra denne tryghed, så bliver det til en afhængighed, og livet vil begynde at tvinge os til at give slip og flytte os mod nye horisonter (Den velkendte midtvejskrise for mange mennesker). Min ascendant er ex. i vægten, og min livsskole handler derfor om at lære at blive ekspert på at indgå i ligeværdige bevidste nære relationer. Man bliver ikke ekspert uden at have gjort sit forarbejde grundigt, og ofte løbet panden mod muren mange gange på sin vej. Naturens instinkt i os alle, vil dog fortsat drive os i den retning, selvom vi er helt ubevidste om, hvorfor vores længsel i netop den retning er så stærk. 


Venus og Mars fortæller noget om, hvilke feminine og maskuline arketypiske roller vi er her for at udforske og integrere på vores parforholdsakse - ascendanten/descendanten. Op igennem første del af vores liv, vil vi have en stærk tendens til at projicere disse roller overpå de mennesker vi møder og indgår i relation med. Derfor forelsker vi os ofte i vores modsætning. Vi forelsker os i de sider hos den anden, som fortæller noget om, hvad vi skal udvikle i os selv. Når vi kommer dertil på vores livsvej, hvor vi har integreret både vores indre feminine og maskuline arketype i det inde hellige ægteskab, bliver vi frie til at indgå i relationer der bygger på kærlighed og væren, fremfor mønstre og projektioner. 




Vigtigt - du skal sende mig din fødselsdato, klokkeslæt og fødeby til mig senest 24 timer før sessionen. Kender du ikke det præcise klokkeslæt for din fødsel i Danmark, kan du rekvirere oplysningen hos Rigsarkivet her - det tager ca. 14 dage.