Shamanic Breathwork - Vækkelsen af din indre Shaman

Indre Sandhed er kommende nordisk satellit af Venus Rising

Jeg har tabt mit hjerte til det kraftfulde psykosomatiske redskab Shamanic Breathwork, der faciliterer en stærk indre bevidsthedsudvidende oplevelse ad spiralens intelligente vej igennem de fem elementer…

Shamanic Breathwork har i højeste grad hjulpet mig selv til, hvor jeg er i dag. Jeg lærte tidligt på min udviklingsvej, at healing ikke sker i vores mentale forståelse, men i allerhøjeste grad sker i selve kroppen, nervesystemet og cellerne. Det kræver redskaber og trygge metoder at trænge igennem porten til vores underbevidste hukommelse og de fortrængninger, der vogtes stærkt af vores egos overlevelsesinstinkt, hvis vi gerne vil ændre på den dybe programmering der styrer vores energi, følelser, tanker og fysiske helbred.

Vand

Jord

Ild

Ånd

Luft

Jeg er nu efter mange års træning, selv i processen til snarligt at udspringe som den første Nordiske Satellit fra Venus Rising. Fremover vil jeg selv undervise og facilitere den livsforandrende første del af Shamanic Breathwork træningen sammen med mit dygtige danske team.

Shamanic Breathwork træning - S.H.I.P.

Jeg faciliterer den første Shamanic Breathwork træning i sensommeren 2026 på Samsø med Levi Banner. Han flyver ind fra Venus Rising, for at støtte op om fødslen af vores danske Satellit af Venus Rising.

Shamanic Breathwork ceremonier

Jeg faciliterer ligeledes jævnligt enkeltstående Shamanic Breathwork ceremonier i mindre grupper eller til større endags events sammen med min kære Shamanistiske søster Rose Marialillie Zofia Moon. Jeg faciliterer ligeledes ceremonierne som et led i mine retreats eller længere gruppeforløb. Hold dig orienteret om kommende ceremonier og retreats i min eventkalender.

Bog

Shamanic Breathwork: The Nature of Change

Jeg er medforfatter til bogen The Nature of Change, hvor jeg i 2021 blev inviteret af Linda Star Wolf til at skrive et kapitel om en af mine egne stærke oplevelse med Shamanic Breathwork. Det blev til en inspirerende samling af personlige fortællinger fra verden rundt. Du kan bestille bogen og købe den direkte af mig.

Shamanic Breathwork - en hellig rejse gennem åndedrættet

Der findes i dag mange former for åndedrætsterapi, som internationalt går under den samlede betegnelse Breathwork. Tilbage i 1960’erne under hippiebevægelsen udviklede Stanislav Grof, som den første Holotropisk åndedræt. Det var en stærk metode til at få adgang til højere niveauer af bevidsthed og tage på dybe indre rejser i vores underbevidste felt. Stanislav Grofs interesse for det bevidsthedsudvidende arbejde, startede med studier i psykedelisk terapi ved brugen af stoffet LSD. Studier viste at vi mennesker selv udløser DMT i lungerne, ved dyb cyklisk vejrtrækning i meditativ tilstand. DMT er det helt naturlige stof, som vi også udløser i søvnfaserne, der gør vores drømme levende i billeder og symbolik.

Siden 60’erne har der været bølger i evolutionen af at nogle befolkningsgrupper benytter psykedeliske stoffer og forskellige typer Breathwork, som terapi med traumeforløsning og “indre oprydning” for øje. De seneste 10 år er det blevet meget populært over hele verden i de spirituelle kredse, og der forskes ligeledes videnskabeligt i hvad denne type indre arbejde kan forløse ift. angst, depression, ptsd osv. Der er stærke lovende beviser for at krop, psyke og sind kan heale sig selv, når vi får lidt hjælp til det nødvendige puf ind bag vores forsvarsmekanismer.

Shamanic Breathwork er udviklet af Linda StarWolf, som har stiftet Venus Rising. StarWolf er nu en aldrende vis kvinde og udsprang som elev fra Stanislav Grof tilbage i 60’erne. Som misbrugsbehandler og psykoterapeut savnede hun det mere terapeutiske og integrative arbejde i Holotropisk åndedræt. Så med tiden udviklede hun metoden Shamanic Breathwork, som er et beskyttet trademark igennem mere end 40 år.

Hjertet i Shamanic Breathwork er den dybere dedikation til at det er dybt helligt arbejde vi laver, når vi rejser til højere bevidsthedstilstande med vores vejrtrækning som medicinen. At deltage i Shamanic Breathwork er en hellig ceremoni, hvor vi forbinder os med det åndelige aspekt i alt omkring os og i os selv.

Shamanic Breathwork arbejder meget dybt i det underbevidste felt og holder rammen for mange indre død- og genfødselsprocesser. Dermed ment, at vi ofte når enden på en cyklus, et mønster eller en adfærd i vores liv, som vi har brug for at slippe og gå igennem en indre død, for at blive genfødt som en ny udgave af os selv. En Shamanic Breathwork ceremoni er dermed ofte en meget fysisk og levende oplevelse i kroppen, hvor dyb healing og frisættelse kan finde sted igennem den guddommelige intelligens af de fem elementer i krop og bevidsthed – vand, jord, ild, ånd og luft.

Ceremonien udfolder sig ved at vi til en start sætter energien i rummet med Shaman Tromme og stærke intentioner. Vi skaber en tryg energetisk ramme for, at alt som vil ske fra en højere vilje, vil blive følt og oplevet igennem ceremonien. Deltagerne rejser enten alene eller i makkerpar afhængig af den enkelte ceremoni. Den fulde Shamanic Breathwork proces er at have en makker ved sin side igennem ceremonien, der skaber tryghed og støtter kroppen i processen. Bagefter bytter man roller i en efterfølgende ceremoni. Det er meget healende både at have og agere makker og bevidne et andet menneskes indre rejse. Mange føler det kan være lidt intimt og grænseoverskridende, men som jeg plejer at sige, forventer vi heller ikke en fødende kvinde skal føde alene uden støtte(!)

Vi der faciliterer ceremonien bidrager i hele rummet med krops-terapeutisk støtte under ceremonien, som en hjælp til at forløse, heale samt blive spejlet og mødt i det, der kommer op fra underbevidstheden. Det kan være en voldsom oplevelse for nogen, og kunsten er at skabe reel traumeforløsning og healing … og ikke re-traumatisering, som man ofte hører om, når nogen uden træning eller dybere forståelse, blot kaster sig ud i det).

Efter selve ceremonien arbejder vi intuitivt med at farvelægge en mandala. Det er en meget virksom terapeutisk metode til at forevige oplevelsen og trække den med ned i vores hverdagsbevidsthed fra en højere bevidsthed. Derefter arbejder vi videre med fælles deling i cirklen. Vi tolker og skaber dybere forståelse af hver deltagers indre oplevelse, så vi kan omsætte den indre oplevelse til mening, handling og reel forandring i vores daglige livsførelse.

Du kan læse meget mere om Shamanic Breathwork på Venus Risings egen hjemmeside og møde Linda Star Wolf,som står bag organisationen.