SHIVA & SHAKTI

Maskulin healing i en Feminin krop!

Kvindecirkel udviklingsforløb ~ Vinterhalvåret nov'26 - apr'27

Et nyt udviklingsforløb har ruget i mit indre et stykke tid, og nu begynder det endelig at tage form og vise sig for mig. 

Sidste år fødtes det kraftfulde SHAKTI forløb igennem mig, og nu mærker jeg udvidelsen og den naturlige ekspansion til at SHIVA vil med ind i bevægelsen. Sammen udgør Shiva og Shakti de to modsatrettede poler i vores indre virkelighed, som begge må heales og modnes i fælles balance til ny tids bevidsthed. 

Maskulin og Feminin. Lys og Mørke. Stilstand og Bevægelse. Tanke og Følelse. Yang og Yin.

Den seneste fuldmåne i Vædderen aktiverede min personlige Mars energi i Vædderen, og det blev den udløsende gnist til at sætte denne fødsel og skabelse i gang for alvor. Det er nu tid til at kalde cirklen til dette nye transformerende udviklingsforløb sammen og forankre energien i vores fysiske verden.

13 kvinder ~ 5 måneders intensiv proces ~ 2 personlige sessioner ~ 9 hele workshopdage ~ Weekend Retreat

Mine personlige udviklingsforløb er altid dybt intuitivt faciliteret fra et højere sted. De formes dels af den aktuelle kollektive astrologiske energi og de temaer der dermed rører sig i menneskeheden. Samtidig må jeg også erkende, at disse forløb i høj grad gør sig til levende transmissioner igennem mig, i takt med jeg for alvor selv stepper op på de aktuelle personlige udviklingstrin på min egen livsvej.

Det har taget mig mange år samt en dyb tillid til livet, at erfare min egen styrke og visdom som facilitator er på sit højeste, når jeg selv går vejen i nu’et – som pioneren der tager en udvalgt gruppe med på rejsen ind i det ukendte.

SHIVA & SHAKTI

Hieros Gamos - Det Indre Hellige Ægteskab

Den kollektive energi

Få dage før vi starter dette forløb slutter Venus og Merkur deres fælles dybe retrograd, og præcis samtidig mødes Mars i en initierende tripple konjunktion med Jupiter og den sydlige måneknude i Løven. Uforløste sår og karma ift. vores indre sårede maskuline energi må heales og afsluttes det kommende halve år.

Den første del af forløbet frem til januar, falder sammen med Venus’ integration af sin 40 dages retrograd og embodyment af SHAKTI energien i Skorpionen. Ingen Shiva uden Shakti og omvendt!

Så snart Venus forlader mestringen af Skorpionens mørke urkraft den 7. januar, begynder Mars sin retrograd og dybe Hero’s Journey tilbage imod Løven. Her skifter vi for alvor fokus til den maskuline healing i vores feminine kroppe – SHIVA – imens Mars går retrograd fra Jomfruen tilbage til Løven.

Undervejs kommer vi forbi de første eklipser i 2027, hvoraf den ene kulminerer direkte med Mars, inden han forsætter sin rejse tilbage ind i Løven. Vi følges med Mars i processen frem til den 1. april, hvor han standser sin retrograd og samtidig på smukkeste vis lander i den samme tripple konjunktion med Jupiter og den sydlige måneknude, som da vi startede forløbet midt i november. Men nu er han i en ny og mere moden form. 

Helt synkront er Chiron samtidig tilbage i vædderens maskuline healing for sidste gang i 50 år, hvilket ligeledes kulminerer i april 2027, hvor vi slutter vores forløb.

Personligt blev jeg først bevidst om denne stærke astrologiske synkronicitet, efter temaet med Maskulin healing i en feminin krop havde vist sig for mig. At både Venus og Mars har deres retrograd denne sæson mærker jeg som en gylden mulighed, for at vi sammen kan rejse i en cirkel af kvinder med et stærkt fokus på integrationen af SHAKTI og samtidig healingen og modningen af SHIVA i vores indre. 

Praktisk info og fremmøde

 

  • 9 heldags workshops med fuld forplejning fra Snebjørks Plantemad
  • 2 personlige online sessioner igennem forløbet
  • Afsluttende 4-dages retreat på Fyrregården med ceremonier, hav, sauna og fuld forplejning
  • Ceremonier, ritualer og embody’et visdom – Ceremoniel Cacao, Shamanic Breathwork, Myter, Ritualer, Naturens elementer og Dynamikken i fællesskabet.
  • Gaver og overraskelser

 

Vi mødes i mit private i Allerød, Nordsjælland alle dage kl. 10-18

  • Tirsdag 17. Nov
  • Tirsdag 1. Dec
  • Tirsdag 15. Dec
  • Jule-Nytårs Pause
  • Tirsdag 12. Jan
  • Onsdag 27. Jan
  • Tirsdag 9. Feb
  • Tirsdag 23. Feb
  • Tirsdag 9. Marts
  • Tirsdag 23. Marts

 

Afsluttende Retreat på Fyrregaarden, Nord/Vest Sjælland

  • Tors 1. april – Søn 4. april 2027

Hvad er maskulin healing for kvinder?

Vigtigheden af maskulin indre healing i mig selv som kvinde, er blevet stærkt tydeliggjort for mig igennem de sidste mange års indre arbejde. Efter min fars død gik en dyb healing og frisættelse i gang i mig, og en indre forståelse af, at den Divine Feminine energi kun kan vækkes i mig, på samme niveau som jeg har healet og modnet min Divine Maskuline energi.

Vi er født ind en tid som kvinder, hvor vores indre maskulinitet er stærkt præget af samfundets ubevidst tillærte patriarkalske værdier. Hvis vi ikke selv får dybt fat i den kodning og healer samfundets sårede maskuline skygge inde i os selv, er det ikke muligt at vække og integrere en sund indre feminin energi. De tog poler går hånd i hånd og påvirkes indbyrdes i hvert eneste åndedrag vi tager.

Vi kan arbejde nok så meget på at heale og styrke vores indre feminine energi, men hvis vi ikke har en indre balanceret og moden maskulin energi, som kan holde rum og retning for den sande og rå udfoldelse i os, så vil vi evigt føle os afhængige af at finde det maskuline aspekt udenfor os selv. Shakti er som den bevægelse flod der strømmer, og Shiva er flodens breder som står stille og giver vandet en ramme og en retning. Uden en sund balanceret indre Shiva bliver vores Shakti til kaos og destruktion.

Paradokset her er at vi altid kun tiltrækker en maskulin spejling i vores ydre, som matcher vores egen indre maskuline pol. Vi må heale vores indre maskuline energi, for at være med til at ændre kodningen af maskulinitet i vores ydre verden.

Vores kære mænd i denne verden er ligeledes stærkt i healing og opvågning. De har ikke brug for, at vi kvinder presser dem til at levere aspekter, som vi ikke selv indeholder. Det aktiverer blot moder såret i dem som drenge. De har brug for at blive set, æret og respekteret for at være mænd i udvikling på en dyb indre rejse. 

Verden er på vej ind i Vandbærerens Tidsalder og har brug for, at vi hver især arbejder på at blive hele indefra og indgå i vores eget indre hellige ægteskab hver især – både kvinder og mænd. Når vi ikke længere søger efter vores anden halvdel udenfor os selv, vil vi naturligt tiltrække og indgå i ligeværdige bevidste relationer, hvor vi sammen kan udveksle energi og løfte hinanden til nye niveauer. Derfra kan maskuline og feminine energier danse som smuk polaritet imellem os og skabe nye verdner af skønhed og mening i den fysiske virkelighed uden nutidens afhængighed og magtmisbrug.

Det afsluttende weekend Retreat afholdes på Fyrregården ved Gudmindrup Strand

Det afsluttende Retreat har jeg lagt i første weekend af april, hvor Mars standser sin retrograd og træder direkte ind i den Tripple konjunktion med Jupiter og den Sydlige måneknude, som energetisk sløjfe der bindes omkring hele processen. 

Vi tjekker allerede ind torsdag eftermiddag. Jeg har som noget nyt udvidet det afsluttende Retreat med en hel dag, da jeg aldrig føler vi har tid nok til alt det jeg gerne vil facilitere på en normal weekend fredag til søndag. Vi har dermed to hele dage fra morgen til aften, hvor vi kan fordybe os i processerne og samværet.

Fyrregården er som en lille hyggelig oase med sauna og spabad, samt en kort gåtur til havet. Snebjørk laver mad til os igennem hele forløbet og følger os også igennem denne sidste weekend sammen. Det bliver magisk!

Udveksling og ansøgning om at deltage!

Mærker du et kald til at være en del af denne kvinde cirkel og tage med mig på rejsen igennem vinterhalvåret, så tøv ikke med at sende mig en mail og skriv et par linjer om dig selv på freyiia@indresandhed.dk

Det er vigtigt for mig at pointere at fremmøde igennem hele forløbet skal være muligt alle planlagte dage. Har du noget der står i vejen, må du forsøge at omarrangere og have tillid til at vejen åbner sig for dig ift alt det praktiske, hvis det er meningen du skal være med. Et hjertes kald og viljen til at følge energien kan flytte bjerge!

 

Udvekslingen for hele denne livstransformerende rejse inkl. alle 9 heldagsworkshops, personlige sessioner, overraskelser og et 4-dages retreat med fuld forplejning er 24.000 kr ex moms. (Inkl moms 30.000 kr)

Mulighed for ratebetaling. Pr måned: 3.450 ex moms i 7 måneder 1. Oktober – 1. April (inkl moms 4312,50 kr)

Betaler du det hele samlet sparer du 2.000 kr og prisen er kun 22.000 ex moms (inkl moms 27.500 kr)

((Faktureres som erhvervsforløb, så moms kan fratrækkes for selvstændige))

Har du nogle spørgsmål til forløbet sender du mig blot en mail, og jeg vender tilbage til dig. 

Skriv til mig på freyiia@indresandhed.dk

 

BEMÆRK…  jeg er afsted i hele uge 41 og afholde SHIP, så alle mails og ansøgninger der modtages i uge 41, besvarer jeg først i uge 42. Alle får svar!

 

Jeg glæder mig til at høre fra dig!!

Kærligst Freyiia