Shamanic Breathwork

Shamanic Breathwork

-vækkelsen af din indre shaman!

Shamanistisk Åndedræt - hvad er nu det?


Jeg tabte mit hjerte til Shamanic Breathwork efter min egen dybt transformerende rejse til Bali i starten af 2019 - 5 måneder efter min fars død. Jeg havde et stærkt kald på at komme tilbage til Bali, siden mit korte besøg på den guddommelige ø året før, og jeg valgte at tage afsted primært for endelig at blive uddannet yogalærer. Den yogalæreruddannelse jeg blev stærkt tiltrukket af, var et intenst kombineret forløb af Shamanic Yoga, Shamanic Breathwork og Shamanic Astrology hvilket jeg tog med, selvom jeg ingen anelse havde om, hvad breathwork delen gik ud på. Det er ikke nogen hemmelighed at jeg stadig var meget dybt personligt medtaget på alle måde, af min fars 6-årige kræftforløb og intense sidste 6 mdr, hvor jeg flyttede ind hos mine forældre og fulgte min far "helt til dørs". Da jeg kom til Bali var jeg udmattet på det dybest mulige plan og havde smerter i hele kroppen. Jeg kunne jeg intet andet end at kaste mig tillidsfuldt dybt ind i den livstransformerende proces, ganske uvidende om at den kom til at ændre min livsbane drastisk.


Det skulle tage 2 år før jeg endelig stod med mit certificat i hånden, som uddannet facilitator af Shamanic Breathwork. Umiddelbart var det blot corona som forhindrede mine rejseplaner til usa i 2020, men set i bakspejlet har den 2-årige aktive proces under overfladen opgradet mig selv i så høj grad, at jeg nok for alvor først nu er helt klar til at facilitere den dybe udviklingsproces Shamanic Breathwork igangsætter. Det er med stolthed og ydmyghed at jeg nu viderefører den lineage af visdom, der løber i de energetiske årer fra Venus Rising igennem mere end 30 års studier og praktisk erfaring med tusindevis af mennesker verden over der har transformeret deres liv igennem brugen af denne metode. 


Hvad er åndedrætsterapi?

Der findes i dag mange forskellige former for åndedrætsterapi, som internationalt går under den samlede betegnelse Breathwork. Tilbage i 1960'erne under hippiebevægelsen udviklede Stanislav Grof som den første, det der hed Holotropisk åndedræt- Det var en metode til at få adgang til højere niveauer af bevidsthed og på den måde tage på dybe indre rejser i vores underbevidste felt. Stanislav Grofs interesse for det bevidstedsudvidende arbejde startede med hans studier i psykedelisk terapi ved brugen af det stofet LSD, og derfra blev det opdaget, at vi mennesker selv udløser DMT i vores lunger, ved en dyb cyklisk vejrtrækning i en meditativ tilstand. DMT er det helt naturlige stof, som vi også udløser i søvnfaserne, som gør vores drømme levende i billeder og symbolik. Siden 60'erne har der været periodiske bølger i befolkningen af at benytte psykedeliske stoffer og forskellige typer Breathwork som terapi med traumeforløsning og "indre oprydning" for øje. De seneste 10 år er det blevet voldsomt populært over hele verden i de spirituelle kredse, og der forskes ligeledes videnskabeligt i hvad denne type indre arbejde kan forløse ift. angst, depression, ptsd osv. -med stærkt lovende beviser for at krop, psyke og sind kan heale sig selv, når vi får lidt hjælp til det nødvendige puf om bag vores forsvarsmekanismer. 


Hvad gør den shamanistisk?

Shamanic Breathwork er udviklet af Linda StarWolf, som har stiftet Venus Rising. StarWolf er nu en aldrende vis kvinde og udspringer som elev fra Stanislav Grof tilbage i 60'erne. Hun savnede det mere terapeutiske og integrative arbejde i Holotropisk åndedræt og universet ville at hun igennem tid udviklede metoden Shamanic Breathwork, som faktisk er et beskyttet trademark igennem 30 år, selvom mange bruger betegnelsen shamanic i flæng. Shamanic Breatwork er en kombination af alle de shamanistske traditioner med afsæt i, at det er dybt helligt arbejde vi laver, når vi rejser til højere bevidsthedsniveuar med vores vejrtrækning som medicinen. At deltage i Shamanic Breathwork er en hellig ceremoni, hvor vi forbinder os med det åndelige aspekt omkring os og i os selv. Vi sætter energien i rummet og skaber en tryg energetisk ramme for alt som må ske, blive følt og oplevet igennem ceremonien. De rejsende arbejder i par, så alle har en såkaldt co-journeyer ved sin side under processen, der skaber tryghed og støtter kroppen i processen. Vi der faciliterer bidrager i hele rummet med krops-terapeutisk støtte under ceremonien, som en hjælp til at forløse, heale og blive spejlet og mødt i det der kommer op fra underbevidstheden, da det kan være en voldsom oplevelse at være i alene, og kunsten er at skabe traumeforløsning (og ikke re-traumatisering, som man hører om når nogen uden træning eller dybere forståelse blot kaster sig ud i det). Efter selve ceremonien arbejder vi intuitivt med at farvelægge en mandala, da det er en fantastisk måde at forevige oplevelse fra højere bevidsthed med den venstre hjernehalvdel, inden vi går videre til deling, tolkning og forståelsen af vores oplevelse, så vi kan trække den med ned på jorden og omsætte den til handling og den ønskede forandring i vores daglige livsførelse med den højre hjernehalvdel.


Død og Genfødsel 

Shamanic Breathwork arbejder meget dybt i det underbevidste felt og holder rammen for mange indre død- og genfødselsprocesser. Dermed ment at vi ofte når enden på en cyklus eller en adfærd i vores liv, som vi har brug for at slippe og gå igennem en indre død - for at blive genfødt som en ny udgave af os selv. En Shamanic Breathwork ceremoni er ofte en meget fysisk og levende oplevelse i kroppen, hvor dyb healing og release kan finde sted.


Mød Linda StarWolf

Du kan læse alt om Shamanic Breathwork på Venus Risings egen hjemmeside.

Mød Linda Star Wolf i denne korte video, hvor hun fortæller ganske kort om Shamanic Breathwork. 

Personlig deling om min egen 14-dages Shamanic Breathwork rejse i juni 2021


Kort efter jeg selv gennemførte min 14 dages skills træning, optog jeg denne lidt længere video (1t 20m) med min egen helt personlige deling af mine indre rejser igennem Breathwork Ceremonierne til medlemmerne i mit community. Det var en fuldstændig mindblowing proces jeg gik igennem og jeg har fået så mange rørende taknemmelige tilkendegivelser tilbage fra dem der har set min video. Videoen og fortællingen af mine indre oplevelser er dybt personlig, men jeg vælger her at dele den med Jer derude i håbet om at være et spejl og en inspiration for andres dybe processer.


Tag hvad du kan bruge i respekt for min privat deling, og lad resten ligge - som altid :-) Tak :-) 


Hvordan kan du opleve Shamanic Breathwork hos mig?


Personlig ceremoni 1:1

Ønsker du en helt personlig rejse hos mig udbyder jeg private sessioner hos mig i Fredensborg. Sessionen varer samlet 2 timer og koster 1.600 kr. Skriv til mig under kontakt, hvis du er interesseret i at booke en session eller et forløb med flere ceremonier. 


Ceremonier i cirkel

Jeg arbejder på snarest at begynde at udbyde jævnlige ceremonier i cirkler. Det vil være en heldagsworkshop, hvor alle elementer i processen er inkluderet og hvor alle deltagere bliver inddelt i et makkerpar. Der vil være to ceremonier i løbet af dagen, hvor du både oplever at være hhv den rejsende samt den medrejsende for en anden. Skriv dig op til mit nyhedsbrev, hvis du vil være sikker på at få besked når jeg søsætter det til efteråret 2021.


S.H.I.P - Shamanic Healing Initiatory Process

Hos Venus Rising har de udviklet en dyb personlig healingsproces igennem spiralens evige udviklingsvej med 5 på hinanden følgende Breathwork ceremonier igennem de 5 elementer. Processen foregår i en gruppe over en periode på 14 dage i kombination med undervining, ceremonier, ritualer, personlige delinger og synergien som opstår af spejlinger og relationer i gruppen. 


SHIP er den proces jeg selv blev kastet direkte ud i på Bali i 2019 som ændrede mit liv indefra og ud, og samtidig den første obligatoriske del at gennemføre, hvis du har et ønske om selv at udbyde Shamanic Breatwork og blive facilitator. Jeg er netop nu i videre træning og godkendelse til selv at kunne udbyde SHIP i Danmark på sigt, hvilket bliver en rigtig spændende proces, som uden tvivl vil transformere mange liv og skabe mange hjerterelationer i de mange cirkler der vil opstå. Hold øje med siden her og mit nyhedsbrev med mere info om dette.