Kvindecirkel

Kære Søster🖤

Jeg mærker pludseligt et uventet rungende feminint urkraftigt kald fra dybet. En følelse af pludselig at skulle føde, uden at vide jeg har været gravid. Mit menneske tænker “nej ikke lige nu”… men kaldet bliver kun mere insisterende i hver en celle af min krop❤️‍🔥

Så jeg har overgivet mig og lyttet dybere ind... og jeg så en cirkel af kvinder for mit indre blik. Jeg ved i mit hjerte, at en ny kvindecirkel vil fødes nu igennem den mørke tid af året. En dyb indre rejse hvor vi er kaldet til at dedikere og hengive os til en dyb initiation ind i de guddommelige feminine arketyper og energier 🖤

Den havde jeg ikke set komme lige nu, hvor jeg snart rejser til rejse på Bali og er ved at afvikle hele mit hidtidige fundament i livet!! Men netop derfor er det lige præcis NU❤️‍🔥 Nu hvor jeg selv gennemgår så vild en transformation, skal jeg selvfølgelig facilitere en kvindecirkel for en cirkel af søstre, som selv er i vild udvikling og feminin initiation på et dybt plan.

Netop nu, hvor jeg hvirvles ud af mit karmiske parforhold og al stagneret energi sættes fri… Frisættelsen og ekspansionen føles som en katapult af energi der aktiverer min personlige feminine stor-trigon, og naturligvis må jeg bringe andre med på rejsen (som den 4/6 mental projektor jeg er;))

Well - jeg har lært at mærke, når et kald føles som en guddommelig ordre, og jeg overgiver mig dybt til denne service jeg nu kaldes i, og at tage en cirkel med min egen indre rejse som netop er mit kald i livet🖤🙏✨

Så tag godt imod hende...

Shakti


Jeg mærker de arketypiske feminine gudinder presse sig på, og ja - det må jeg jo erkende, de har gjort et stykke tid, hvor jeg ikke har givet plads:)

Nu er Divine Timing oprindet, at det er tid til at dykke dybt på en rejse ind i den feminine kraft. Det feminine aspekt af os mennesker er formløst, flydende og intuitivt, men hun har igennem alle tider fået mange former i sit fulde spektrum igennem mytologi, religion og historiefortælling. 


I den astrologiske verden er et væld af nyere opdagede dværgplaneter og asteroider blevet opkaldt efter feminine gudinder og mytologiske arketyper. De repræsenterer alle blot aspekter af vores egen helhed. Aspekter af vores eget mystiske og kaotiske feminine væsen. I takt med de bliver opdaget og genkendt i det uendelige himmelrum, spejler det vores menneskelige bevidsthed der er klar til opdage de repræsenterede egenskaber dybt i os selv. 


Jeg mærker dette kvinde cirkel forløb vil hedde Shakti, som en samlet betegnelse for det fulde guddommelige feminine spektrum.  Over en periode på 5 måneder rejser vi dybere ind og ned i Shakti energien og det vævede tæppe af feminine figurer i både bibelsk, græsk, egyptisk og hinduistisk mytologi - som har givet navne til mange af de astrologiske dværgplaneter og astorider✨ As within so without - As above so below!





Det bliver en opdagelsesrejse, erindringsrejse, initiationsrejse og integrationsrejse…

ind i de feminine mysterier for kvinder i fællesskab med andre kvinder - i et helligt søster fællesskab.






Forløbet strækker sig over 9 hele mødedage og et afsluttende weekend retreat. Vi vil hver gang gå dybt i ceremoni og udforske 9 forskellige grupperinger af de mange forskellige feminine energetiske og mytiske arketyper - samt dele, holde rum, heale, embody og ydmygt arbejde med at vække deres symbolik og visdom i os fra gang til gang i vores hverdag🧜🏻‍♀️ Undervejs får du to personlige online sessioner med mig, hvor vi kan dykke dybt i dit liv, din udvikling, dit horoskop og lokalisere de mange gudinde-aspekter i dit horoskop. 


Det bliver et forløb, hvor vi smelter vores tvivl og usikkerheder. Hvor vi bryder igennem enhver form for sart og hæmmet adfærd og øver os i at fylde. Hvor vi dykker dybt i vores egen indre rå og autentiske feminine blødhed og vildskab. Hvor vi læner os ind i den sensuelle intuitive livskraft og giver hende plads i os med alle sine ansigter… Så vi står tilbage i en dybere forbundet integritet med livet og bliver magnetiske ❤️‍🔥





~   Moder & Næring   ~   Kærlighed & Skønhed    ~    Service & Dedikation   ~

~    Dronning & Partnerskab  ~   Krigerinde & Raseri  ~   Underverden & Skygge  ~

~   Retfærdighed & Oprør  ~   Skabelse & Genfødsel  ~   Skæbne & Kosmos  ~





Datoer
Vi mødes i perioden oktober-marts, hvor mørket er den dominerende kraft på den nordlige halvkugle og de astrologiske kræfter har trukket os tilbage retrograd for sidste gang på det gamle territorie 🌍

Cirklen starter op umiddelbart efter jeg vender hjem fra min egen dybe Shamanic Healing Initiatory Proces på Bali 💫



Vi mødes 9 onsdage frem til Forårsjævndøgn og afrunder forløbet med et weekend retreat sidste weekend i marts - i weekenden hvor vi går til sommertid og lyset for alvor vender tilbage. 

19. november kl 10-18 .....Opstart dagen før nymånen i Skorpionen i opposition til Uranus 

3. og 17. december kl 10-18

7. og 21. januar kl 10-18

4. og 18. februar kl 10-18

4. og 18. marts kl 10-18

27.-29. marts..... Afsluttende Weekend Retreat hos Seeds of Life i Dronningmølle fra fredag kl 14 til søndag kl 14



((Og nu hvor jeg HAR sat datoerne, opdager jeg at vi på opstart den 19. Nov har både Venus, Måne og Black Moon Lillith, Sol og Merkur sammen i Skorpionen - i trigon til nordlige måneknude(!!))) - energy never lies 😍 Det er tid til at dykke dybt i vores iboende feminine visdom 🌀 




Praktisk
Vi samles privat i mit hjem i skoven her i Allerød med ild i brændeovnen igennem den kolde tid 🔥

Du får fuld forplejning og der bliver serveret kaffe, te, snacks og hjemmelavet vegetarisk grøn frokost fra vidunderlige Snebjørk.

Der er 12 pladser i cirklen - inkl mig bliver vi 13 kvinder i cirklen🖤


Udvekslingen for en plads i cirklen inkl. alt er kr 21.600 + moms = 27.000 kr
Betalingen kan deles op i rater frem til forløbet slutter - kontakt mig og vi finder en løsning.

Ved straks tilmelding og fuld betaling sparer du 2000 kr. og prisen er Kr. 20.000 + moms = 25.000 kr

Det faktureres som et business forløb, så du kan evt trække omkostningen fra i samråd med din egen revisor, hvis du er selvstændig. Har du ikke egen virksomhed kan jeg desværre ikke trække momsen fra, da jeg er momspligtig og skal betale den uanset hvad.


Bemærk, hvis du kan mærke et kald til at tage med på denne rejse, så er det vigtigt at du kan comitte dig til det fulde forløb og flytter eventuelle andre ting der måtte stå i vejen, så du kan være med alle gange fra start til slut. Sygdom er selvfølgelig aldrig at forudse, og i så fald finder vi alternative løsninger online osv.




Vil du med?🖤
Mærker du et kald på at være en del af dette helt nye feminine forløb, så send mig en mail på freyiia@indresandhed.dk og skriv et par ord om, hvem du er og hvorfor/hvordan du mærker, at du skal være med i denne cirkel - og så vender jeg tilbage til dig. 


Har du brug for en kort afklarende snak for at afgøre om dette forløb er noget for dig, så giv mig et kald på 21442414

Mærker du et kald fra dit feminine, så tøv ikke… økonomi, praktikaliteter og logistik løser sig altid, når vi reelt er kaldet til noget større - men ofte bliver vi lige testet på vejen for at vise, om vi virkelig mener det;)




Jeg glæder mig vildt til denne rejse - som uden tvivl også bliver en vild initiation og upgrade for mig selv❤️‍🔥


Kærligst Freyiia