Mine personlige fortællinger

Mine personlige fortæller fra min egen vej igennem The spiral path...


I dag fejrer jeg mig selv 

Facebook ~ 23.01.20


Det er idag et år siden jeg sad hos tatovøren og samtidig modtog besked om, at mit ønskede navneskifte var godkendt. Det var en vild følelse. Som at konfrontere min livslange frygt for at være anderledes, og nægte at leve efter den mere!

Efter min fars død kort forinden, mærkede jeg et stærkt behov for at sætte mig selv fri at de pæne pudsede facader, som indtil den dag havde defineret mig udadtil. En del af mig følte det var vanvid at få en tatovering. Og så fra håndled til albue, hvor den ikke kan skjules. Men jeg havde følt mig kaldet længe til at gøre det, og tatoveringens budskab var et commitment til mig selv. Tatovøren spurgte flere gange, om jeg var helt sikker på, at den ikke skulle vende modsat, da den ellers vender på hovedet for andre menneskers blik. Men jeg insisterede. Tatoveringen er for og til mig, og ikke til ære for andre.
“May the pure light within you, guide your way on” står der på trinene til trappen som fører til en snoet lang vej op i et strålende lys. Sat Nam betyder “truth is my identity”.

Jeg skal lige hilse og sige at bordet fanger, når man vælger af præge sine værdier ind i både sit navn og sin krop. Jeg kunne pludselig ikke stikke af fra mig selv længere. Det var et dybt løfte til mig selv om at leve mit liv i sandhed. Altid. Hver dag. Hver time. Hvert minut.


Det har været et hårdt og vildt år! Jeg har konfronteret mig selv og mine tidligere mønstre og vaner på alle niveauer. Jeg har set mig selv dybere i øjnene end nogensinde før, og fastholdt mit eget blik hele vejen igennem. Jeg har skrællet så mange lag af mig selv, som igennem min opvækst er blevet skabt af frygt for ikke at passe ind. Af frygt for ikke at være vellidt, pæn nok eller dygtig nok til at blive accepteret i samfundet. Og det på trods af, at mit hjerte skriger til samfundets værdier og ikke ønsker at være en del af det. Men vi mennesker et jo instinktivt et flokdyr - og hellere accepterer fællesskabets råddenskab end at træde ud og stå alene!?


Mine beslutninger hvirvlede mig direkte ind i mit eget mørke. Jeg vidste at den eneste vej ud af en specifik frygt, er at gå direkte igennem den! Jeg har virkelig stået alene igennem en stor del af 2019. Lært at holde og rumme mig selv kærligt i min puppe af dyb transformation. Jeg blev dybt fascineret af at læse, at en sommerfuglelarve faktisk æder sin egen krop inde i puppen, i processen før vingerne vokser ud og den fuldender sin transformation. Sådan følte jeg det også. Jeg var i færd med kærligt og tilgivende at æde mig selv og fordøje og integrere alle mine skygger, min frygt, min ensomhed, min evige følelse af mangel og min indre pleaser. I min evige jagt på kærlighed, accept og anerkendelse har jeg ladet andre mennesker overskride mine grænser igen og igen. Men hverken jeg eller de vidste at de gjorde det, da det skete. For jeg havde slet ikke defineret, hvem jeg selv var, og kunne derfor ikke sætte nogle grænser. Men min krop og mit nervesystem skreg hver gang det skete. Mit navneskifte og min tatovering tvang mig til at definere min identitet og finde modet til at vise verden, hvem JEG er - uden en agenda om at skulle passe ind nogen steder.



I april rejste jeg til Bali, hvor jeg gennemgik en dyb indre proces på en måned lang Shamanic yoga teacher training. En uddannelse som i høj grad matcher MINE værdier! Og hvordan ved jeg det? Fordi jeg kunne mærke i mine celler. Følelsen af liv, flow og dyb begejstring fyldte mig, og åbnede for inspiration, idéer og visioner. En stærk oplevelse af ægte dybfølt passion, af at lade noget vokse i mig, som jeg slet ikke kan lade være med at forfølge... i dyb tillid til hvor det end må føre mig hen.


I sommers mærkede jeg til min rædsel, at næste skridt i min proces, var at træde helt ud på kanten og tage springet direkte ud i min livslange frygt for mangel på penge. Jeg måtte kappe trådende til mine økonomiske sikkerhedsnet, og se min frygt i øjnene. Jeg besluttede mig for at sætte alle sejl ind på at gøre min 10-årige selvstændige forretning bæredygtig, så jeg kan leve af den. Og KUN af den. Så jeg kun skal beskæftige mig med de ting jeg elsker og brænder for! Intet andet! Fra august til oktober kravlede jeg lige fra måned til måned. Tjente præcis hvad jeg skulle bruge for at overleve, men heller ikke en krone mere. Jeg begyndte at få tillid til, at det faktisk altid løser sig. Og jo mindre frygt og kamp der er i mig, jo nemmere flyder energien, og jo bedre løser det sig. Penge er bare energi✨


I november afholdte jeg mit første astro-yoga retreat med stor succes. 4 intense dage spækket med alle de redskaber jeg fik med fra min træning på Bali og mit mangeårige virker som coach og spirituel mentor. Alle deltagerne ville have mere og gå dybere. Kun få uger senere tog hele gruppen selv initiativ til at mødes privat og holde fast i energien. Det rørte mig dybt!


I starten af december mærkede jeg en træthed og opgivenhed ift fortsat kun lige at kunne samle trådende fra måned til måned økonomisk. Men jeg havde lovet mit selv at fortsætte og ikke give op. Jeg havde en skelsættende samtale med en nær sjælesøster, og vi hjalp hinanden til at hengive os til vores dybeste modstand og frygt. Jeg erkendte at min frygt var, at jeg måtte nødsage mig til at søge dagpenge i en periode for at overleve. Men jeg accepterede det og sagde højt, at den mulighed jo er en gave. Og i det øjeblik skete noget dybt magisk. Den sidste rest af frygt og modstand forsvandt fra mit system. De følgende tre dage “downloadede” jeg hele konceptet for et årsforløb for en lille tribe på ti sjæle. Det føltes SÅ stort og uhåndgribeligt at sætte i værk, men jeg mærkede fuldstændig klarhed og et meget stærkt flow af inspiration, energi, vilje og styrke.


Jeg satte det igang. Tog fat i Siigurd fra Seeds Of Life, som straks var klar på et omfattende samarbejde hver måned i et helt år. Jeg sendte invitationer ud til mine klienter og tidligere deltagere fra retreatet i november. På kun 4 dage havde jeg solgt de første fem pladser og pengene strømmede ind! Kun 10 dage efter at jeg overgav mig til muligvis at måtte søge dagpenge for en kort periode. Det var en VILD følelse og jeg måtte nive mig selv i armen flere gange.

Igår startede forløbet med et fuldt besat hold. 10 fantastisk modige og dedikerede sjæle har comittet sig uden at blinke, til at følges mig med hele vejen igennem 2020. Der blev gjort fuldstændig ærlig status over, hvor de hver især skal se sig selv dybt i øjnene, for at bruge dette forløb og dette fællesskab, til at skrælle alle deres unødvendige lag af, og rejse sig stærkt med deres inderste sandhed yderst på kroppen!


Jeg er ærlig talt stolt af mig selv! Jeg fejrer idag min 1 års genfødsel’sdag. Jeg står idag stærkt, ærligt og sårbart præcis som den jeg er. Jeg tør nu tale min stemme, velvidende at mange derude ikke forstår sig på min spirituelle sandhed og de budskaber jeg formidler. Det er helt okay. Jeg er ikke bange for kritik og udstødelse længere. Jeg tør godt gå alene, og jo mere jeg gør det - jo flere vælger at følge mig og inspireres af mit lys, til selv at rejse sig stærkt og gå side om side med mig. Vi er alle lige - vi er alle unikke - vi er alle ét! Sammen er vi stærkere!.


Jeg holder mit næste retreat i sidste weekend af februar. Jeg har haft så travlt med fuldt fokus på årsforløbet den sidste måned, så dette enkeltstående retreat ikke har fået et kærligt fokus. Så nu flytter jeg min indre fokuserede laserstråle af kærlighed og dedikation til at tiltrække de sjæle, som skal med på det næste dybt transformerende forløb. Jeg elsker at være i service og skabe livsforandrende dybe processer. Det er mit kald.


Tak fordi du læste med hele vejen, uanset hvad du må mene om mine ord 🙏🏻


Kærlighed fra mig til dig, med ønsket om at vi alle må rejse os i vores individuelle sandhed og gå side om side, heale vores Moder Jord, og sammen skabe en lysende fremtid.


Kærligst Freyiia

Lad julen være hjerternes fest - med eller uden børn❤️

Facebook ~ 24.12.20


Jeg skal endnu engang undvære mit skønne barn juleaften 🎄 

For 14 år siden da det skete første gang, gik mit hjerte en lille smule i stykker. Mit 14 år yngre jeg besluttede sig ubevidst for, at julen hvert andet år uden ham var meningsløs. Jeg opbyggede derfor en stille indre modstand mod julen og begyndte at søge frivilligt arbejde for trængte familier eller andet selskab end min familie hver andet år, fordi det gjorde så ondt i mit moderlige hjerte at undvære mit barn i familiens skød.

Jeg ved, der sidder rigtig mange derude i dag og deler denne følelse. Julen er børnenes fest - og intet gør os som forældre mere varme om hjertet, end at se julelys blive tændt i vores børns begejstrede øjne, når træet bliver tændt og de smukke gaver glimter i farvestrålende papir🎄✨


Men i år mærker jeg en helt ny glæde ved julen, selvom det bliver uden min søn. Han skulle egentlig være hos mig i år, men han fik frihed til selv at vælge, hvor han vil holde jul, fordi han er så stor nu. Og han valgte sin far - primært pga sine små søskende på den side.

Det gør mig stolt og glad - at han har modet til at være tro mod sig selv og sit hjerte ❤️ På trods af han står i mellem og skal “vælge side” og så nødig vil skuffe nogen af os.


Børn beder ikke selv om at være delebørn. Og deres største smerte som delebørn, er konstant at være følelsesmæssigt splittet.

Det bliver så tydeligt for mig, hvor vigtigt det er, at vi som deleforældre, selv tager ansvar for vores følelsesmæssige reaktioner på vores savn, så vores børn ikke skal bære dem for os. For uanset hvor smilende vi er i vores adfærd når vi sender dem afsted, så mærker de vores følelser og stemninger mere end alt hvad vi siger og gør.


Jeg vælger derfor nu at ændre mit ubevidste mantra: “Julen er børnenes fest” med “Julen er hjerternes fest” ❤️ -og så glæder jeg mig til at forkæle min brors skønne børn i aften i stedet for.


Glædelig jul mit kære barn. Jeg elsker dig, både som mit lille barn og som den empatiske unge mand, du er ved at forvandle dig til!

Jeg håber, du får en fantastisk aften med din familie og jeg glæder mig til at se dig om nogle dage ❤️


Glædelig Jul til alle Jer andre også ❤️



Vi mindes min kære far i dag 💖✨

Facebook - 22.11.19


Det er i dag et år siden, han endelig fik fred efter lang tids svær sygdom. Min mor og jeg har de sidste uger gennemlevet den sidste svære tid igen, og i morges kl 9.15 stod tiden stille et øjeblik✨


Sidste år på denne dag må jeg indrømme, at jeg åndede lettet op, fordi de sidste måneder havde været så ubarmhjertig hårde for os alle. Det var ikke værdigt for hverken ham eller os andre, at livet ebbede så ufatteligt langsom ud af ham, mens min mor og jeg passede ham hjemme som han ønskede sig. Men jeg var på ingen måde forberedt på, hvor svær en tid jeg først begyndte at gå i møde, da han endelig fik fred.


Dette sidste år vil jeg betegne som min egen indre død og genfødsel både fysisk, følelsesmæssigt og sjæleligt. Én ting har været sorgen og tilvænningen til ikke længere at have en far i min fysiske verden. Det er svært i sig selv. Men jeg oplever i høj grad, at der blev igangsat nogle dybe processer på et ubevidst plan, da min far faldt bort. Fars pige måtte blive voksen.


Alt det min far i bedste mening har præget ind i mig af både givende og begrænsende mønstre, overbevisninger, holdninger og værdier blev pludselig sat fri og gjort meget tydelige for mig selv. Jeg kan bedst illustrere min oplevelse, som en masse energitråde der er blevet spændt ud imellem ham og jeg igennem vores fælles liv. Og da han åndede ud for et år siden, mistede trådene fastholdelsen i den ene ende, så de pludselig flagrede ud fra mig og omkring mig. Og det har taget mig hele det sidste år, at få styr på alle de tråde. Taget stilling til dem. Nogle tråde er kappet og andre er der bundet sløjfe på. Nogle tråde er der helt sikkert stadig på det ubevidste plan, og dem arbejder jeg videre med.


Jeg har skrevet meget om medafhængighed det sidste halve år, og det er også affødt af denne proces i mig. Min far var et stærkt omsorgssvigtet barn, der voksede op under svære omstændigheder uden en primær omsorgsgiver, fordi han blev opgivet ved fødslen og kom på børnehjem. Jeg er slet ikke i tvivl om hans store kærlighed til mig, og at han gjorde alt for mig, som han mente en god far bør gøre. Men hans evne til at udvise omsorg, bar altid præg af hans eget svigt, selvom han i høj grad gjorde en stærk indsats igennem sit liv for at bryde sine egne mønstre. (Jeg tænker han gjorde det ret godt, når jeg kigger på, hvor velfungerende jeg alligevel selv er blevet 😇)


I dag på årsdagen for hans død, mærker jeg endnu en lettelse. Endnu en cirkel sluttes og en energi slipper. Det første år er gået. Jeg har uden modstand givet mig selv den tid det naturligt har taget at bearbejde, processe, fordøje og omstille mig til livets omstændigheder.

Jeg mærker nu en ny tid åbner sig for mig. Jeg føler mig fri. Noget helt nyt i mig spirer og gror lystigt 🌱


Jeg mærker energi, glæde, lyst, inspiration og stor motivation på det næste kapitel af mit voksenliv.


Tak kære far, for alt du har lært mig og givet mig i dette liv.

Jeg ved, du har gjort det absolut bedste du kunne ud fra de forudsætninger du selv havde - og mere til 🙏🏻


✨💖✨

Min stemme sætter mig fri...

Facebook ~ 28.08.19


Jeg tog forbi den skønne sjæl Pia Nissen igår, til en lidt dybere sparring om mig selv og min vej i livet lige nu ❤️ Det er så vigtigt selv at søge sparring og modtage hjælp fra andre, når man som jeg, altid bruger energi på at hjælpe andre på deres vej. Der skal være balance mellem at give og modtage...
Ja, alt handler faktisk om balance ☯️


Jeg er på vej igennem et gigantisk kvantespring i min personlige udvikling. Alt som er trygt og velkendt er i det sidste år smuldret og gået i opløsning for mig. På den gode måde, selvom det er benhårdt at stå i!!


Det får mig til at reflektere over processen...

Når vi virkelig ønsker os udvikling og sætter alle sejl ind på den dybe transformation, så begynder vores verden at ryste under os og gå i opløsning. Det nye kan ikke fødes ind i en højere vibration, før vi tør give slip på det gamle og flytte os ud af vores comfortzone. Vi skal have modet til at blive hvirvlet ud i en ukendt tomhed og følelse af kaos. Hvor der intet velkendt er at holde fast i. Stilhed, tvivl, frygt...

Og lige præcis her i processen, er det så nemt at løbe tilbage! Tilbage til den relation vi prøvede at slutte. Tilbage til jobbet vi ønskede af forlade. Tilbage til misbruget som vi havde lovet os selv at holde op med. Tilbage til de trygge gamle destruktive mønstre...

Det kræver tillid... tid... vedholdenhed... Det kræver viljestyrke at vise os selv den respekt og kærlighed, at vi mener det alvorligt denne gang! ... bare sidde med det... blive i følelsen... længe nok...


Og pludselig bryder vi igennem... pludselig går det stærkt. Nye døre brager op. Det bliver nemmere. Vi ser resultater. Muligheder opstår som perler på en snor. Nye relationer får plads. Og en ny selvfølelse vokser indefra. Flow, tempo, liv, håb, begejstring...
It is the spiral path in life!

...

Pia mindede mig om, at jeg er formidler af hjerte. Jeg er her for at bruge min stemme. Tale min sandhed. Fortælle min historie og inspirere andre til selv at sprænge rammerne for, hvad de tror er muligt... Vi skaber selv vores virkelighed! Tillad dig selv at drømme stort!!

Vi er nødt til at turde lukke døren, og træde ud i ingenmandsland, før den nye dør viser sig...


Men så går det også stærkt!!!

I juni 2018 tog jeg plejeorlov

Facebook 8.5.19


...for at være tæt ved min fars side, igennem hans sidste svære tid. Det blev den hårdeste prøvelse i mit liv indtil nu! At vente på døden, uden at vide hvor længe. At gennemleve min fars dybe proces tæt ved hans side, uden at kunne hjælpe ham ud eller igennem ...men blot støtte ham igennem hans fysiske og følelsesmæssige smerter til det sidste åndedrag.


Undervejs blev jeg bekendt med en uddannelse på Bali til april, som jeg følte mig stærkt kaldet til at tilmelde mig, uden at vide, om det blev muligt at tage afsted. Men det blev mit lys igennem en mørk tid🌟


Min far åndede ud i slutningen af november. Jeg fik en slem hovedpine dagen efter, som varede i 4 måneder. Måske en fysisk manifestation af dyb udmattelse og sorg på samme tid.


I april rejste jeg til Bali og blev en del af en gruppe på 35 smukke sjæle fra hele verden. Vi skulle sammen gennemgå en intens Shamanistisk yogalæreruddannelse kombineret med en dyb personlig proces med åndedrætsterapi. Jeg blev hvirvlet direkte ned i mit eget indre dybe hav af sorg og frisættelse på samme tid. Vi mødte kl 7-21 hver dag, startende med yoga og meditation hver morgen. “Vedholdenhed er vejen til frihed” blev min underviser ved med at sige. Alle yogatimer slutter med den liggende hvilestilling, -også kaldet Dead man pose. De første dage jeg hørte disse ord, blev jeg ufrivilligt i mit indre, sendt direkte tilbage til min fars dødsleje, og brød grædende sammen på min yogamåtte.


Jeg arbejdede mig stædigt, men selvkærligt og tillidsfuldt igennem daglige smerter i min krop. Mødte op til hver eneste undervisning. Har oplevet det som sorg, der flyttede sig over en periode på 5 uger fra hovedet til nakken, ned igennem ryggen, satte sig i lænden, videre ned i højre lyske om på forsiden af låret, videre ned i knæet. Højre side = maskulin = far.


Undervejs begyndte jeg at vise mig ærligt og sårbart åben overfor min gruppe. Afslørede min inderste usikkerhed og satte mig selv fri, ved at svede til morgenyoga i bar mave, på trods af mine kærlige strækmærker og bløde hud, i blandt alle de unge smukke yogier. Det tog mig at par uger at samle mod til at smide den top i varmen. Hvilket kan virke så ligegyldigt set i bakspejlet, men det blev for mig et symbol på at tage min maske af. Jeg valgte at hvile i min uperfekte skønhed. Jeg begyndte at stråle og alle bemærkede det. Jeg delte modigt mine refleksioner på trods af sprogbarrierer, og jeg oplevede at alle lyttede og ville høre mere.


Midtvejs fyldte jeg 40 år. Jeg følte løbende et skift i mig. Som om noget meget dybt i mig gav slip og jeg udvidede mig. Der blev plads. Plads til et nyt kapitel. En ny selvsikkerhed. En ny og stærkere motivation til at sætte mit unikke og kærlige aftryk på verden igennem mit liv og mit arbejde. Vi har alle en historie at fortælle, som kan inspirere og hjælpe mange andre mennesker videre på deres vej. Jeg føler det er min sjælelige pligt at begynde at fortælle min historie og dele min stemme mere frit.


Jeg er netop kommet hjem fra Bali. Nu med to nye certifikater til min samling og mange flere redskaber i min indre værktøjskasse til at hjælpe andre mennesker på deres vej. Det er min passion. Og jeg kan med stolthed sige, at jeg altid har gået den lange vej selv, før jeg hævder at kunne hjælpe andre. Smerterne i min krop slap helt, dagen før jeg rejste hjem.


Shaman betyder “The wounded healer”. Helbrederen, som selv har gået den lange vej igennem den sorte nat og sine egne traumer.

Jeg føler mig genfødt. Ny og ren. Motiveret og klar. Udfordringen er nu at fastholde energien og grundfæste den herhjemme. At finde en måde at lade mit nye jeg komme til udtryk og forene det med mine gamle rammer, relationer og klienter, som har ventet på jeg skulle vende hjem.

Jeg er hjemme igen, men i en ny form... i en højere vibration. Det er min intention løbende at dele mere ærligt og åbent end før, hvad jeg har på hjerte ❤️

Må de, der ser mit lys, have modet til at se, at det blot er en reflektion, af deres eget lys 🌟


Kærlighed til dig far ✨❤️✨


Og tak til dig, fordi du læste med helt til enden 😘 

Kærligst Freyiia

* Guided Holistic Universal Elevation *                  * CVR 32581765 *

Netop nu på min instagram...

Copyright @ All Rights Reserved

Denne hjemmeside benytter selvfølgelig også cookies:) Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.

Det er okay